For ung til ægteskab?

 

Der er godt og vel 3 måneder til Seb og jeg skal giftes. Jeg har stadig ikke selv helt forstået det, men hold nu helt kæft hvor jeg glæder mig!

Jeg har aldrig, som i ALDRIG, været typen, der gik og planlagde mit eget bryllup på forhånd. Jeg har tvært imod altid sagt, at jeg ikke ville giftes, da man sikkert bare ender med at blive skilt alligevel (optimisme længe leve, I know).

Men nu står vi her; lokalet er booket, invitationerne er sendt ud og kjolen er ved at blive syet!  Jeg må sgu indrømme, at det alligevel føles stort!

Lørdag d. 19/8 siger jeg rent faktisk ja, til ham den høje, som jeg mødte for 4 år siden, i en kanon brandert til Distortion(so romantic).

Lige så mange gange som vi glædeligt har fortalt om store dag, lige så mange gange er vi blevet mødt med sætningen: ”Er I ikke for unge til at blive gift?”. Jeg er ikke helt klar over hvad der gør, at folk forholder sig skeptisk omkring vores alder og det at blive gift og indgå i et ægteskab? Men det fik mig, i starten, til at føle, at vi skal til en livslang eksamen..

Nu har jeg tygget på det lidt efter endnu to gange at være mødt med den sætning og alt jeg kan sige er; ”Bring it on!”.

Jeg knusglæder mig til at skulle giftes, og har på nuværende tidspunkt ikke de store forventninger om, at det kommer til at ændre særlig meget i vores dagligdag. Selvfølgelig kommer der både op- og nedture, og der skal med garanti indgåes kompromiser fra begge sider, men skal der ikke altid det? Lige gyldig om man er kærester, gode venner eller er i familie sammen. Man giver lidt og man tager lidt i alle relationer, som man gerne vil bevare.

Min bedsteveninde sagde til mig: ”Du er godt klar over, at du lover at være sammen med ham for evigt, ikke?” både ja og nej.

I min optik, går man ind i et ægteskab, og for den sags skyld også et kæresteforhold(når man er +24), med en forventning om, at det her nok skal holde. Man investerer tid, følelser og en masse energi, man arbejder sammen om det og man er hinandens makkere.

I bund og grund, ser jeg det som en af mine fornemmeste opgaver at støtte min makker på alle måder jeg kan. Hvilket i den grad også vægtede stort, i beslutningen om at flytte til Singa.

Skulle forholdet til gengæld gå helt af H til, af den ene eller anden grund og vi ikke synes det kan rettes op igen, så mener jeg bestemt ikke, at det er en skam at gå fra hinanden. Så længe man kan se sig selv i øjnene og oprigtig mene, at man har gjort hvad man kunne. I mine øjne, er det spild af tid at gå og være ulykkelig på den måde.

Med så mange tanker og følelser investeret i en relation til et andet menneske, så mener jeg ikke, at titlen ”ægtefolk” er overvældende på nogen måde. I mine øjne får vi bare sat ord og en titel på de følelsesmæssige investeringer, vi ellers gør til hverdag.

Sebastian er min makker, og det lyder måske ikke ligefrem romantisk, men det dækker bedst. Ham og jeg, vi er på samme hold og vi skal nok få det her til at spille. Hvor længe spillet varer er der ingen garanti for, men jeg ved, at jeg vil gøre mit bedste.

Det var bare lidt strøtanker fra en ung kommende brud, der sidder i flyet på vej til Bali 😉

– Mia Sonali