Rejselog: Mount Bromo 2. Del!

Den type veninder..

b00c4de8-79a8-47b2-baf4-b67fcbcf6593

Det er onsdag og det betyder, at det er Ladies Night i her i Singa – det er det nemlig hver onsdag! Et koncept som København godt kunne tage og adoptere, efter min mening 😉 .. I dag skal jeg bruge aftenen sammen med mine tre nærmeste veninder herude – vi skal have lavet negle, drikke drinks og spise god mad, yay!

Men ikke desto mindre, så savner jeg mine veninder i DK – jeg får faktisk altid lidt ekstra hjemve, når jeg ved, at jeg snart skal til København, virkelig fjollet!

Min venindegruppe i DK består af i alt 10 piger – vi kom i klasses sammen på gymnasiet (for 9 år siden!?!?) og det har bare hængt ved siden. Imens jeg har været her i Singa, så har jeg faktisk formået at se nogle af dem oftere, end jeg gjorde, da jeg boede i København – det er nok fordi, at man føler, at det er ekstra vigtigt, da man nu bor ekstra langt væk, igen lidt fjollet.

Jeg tror på, at dine veninder skal være folk, der giver dig overskud og som holder af dig som du er. Vores venindegruppe består af 10 meget forskellige piger, og nogle er da også tættere end andre, sådan er det jo, når man er så mange.. MEN der er en harmoni, en humor og en dynamik i vores gruppe, som bare er guld værd!
De er den type veninder, som du ikke kan give slip på, da de kender dig og alle dine hemmeligheder alt for godt – jeg elsker det! 😉.

Jeg tror, at det der gør, at vi prioriterer at mødes og holde traditioner vedlige er, at vi godt selv er klar over, at det vi har er unikt!
Jeg ynder at sige, at vi praktisk talt er vokset op sammen – vi har kendt hinanden fra vi var ca. 15-16 år til i dag, hvor vi er 25-26 år. Og mon ikke, at de fleste vil give mig ret i, at piger kan være nogle fucking maniacs i den alder? MEN vi er her stadig alle sammen og det er jeg godt nok taknemlig for!

Her i Singa har jeg været så heldig, at falde ind i en venindegruppe sammen med tre andre fantastiske piger – de får virkelig hverdagen herude, til at føles lige dét mere som hjem ☺.

Jeg har lyst til at indsætte et billede af alle mine skønne veninder, men ingen af dem ved, at bloggen findes – og det der med at poste billeder af folk uden, at de ved det, er vidst ikke så godt 😉 I stedet har jeg indsat et billede af nogle andre venner, som jeg er ret tosset med!

Ha’ en dejlig onsdag!
– Mia Sonali!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejselog: Mount Bromo 2. Del!