Rejselog: Mount Bromo 2. Del!

Det lykkedes os at komme HELT op på kanten af Mount Bromo i går!
Det var så VILD en oplevelse – naturen er godt nok fantastisk!
Da vi først var deroppe, var det som om, at adrenalinen havde taget over – min højdeskræk var i hvert fald pist forsvundet!
Seb derimod, not so much 😉 Ej, for at være fair, så var han nok mest bange for, at jeg skulle vælte i, fordi jeg hoppede rundt og tog billeder af det hele!

Sådan lidt praktisk omkring turen; så har vi boet på Café Lava Hostel. Her skal man huske, at det for det første er et hostel og for det andet, så er det indonesiske standarder. Når det så er sagt, så er stedet helt fint og det kan lige præcis dét det skal!
Vi handre booket et Superior Room, da de ikke havde andet ledigt – det koster 300,- pr. nat og det er deres fineste værelse. Der er en stor og fin dobbelt seng, eget toilet og bad samt rigtig flot udsigt!
Hotellet ligger ca. 200m. fra indgangen til nationalparken, hvor ‘Mount Bromo’ ligger. Derud over ligger det kun et kvarters gang fra ruten til ‘King Kong Hill’, som er en super god hikingrute, når man skal se flot solopgang :-).
Mht. mad, så er der stort set intet derklær! Caféen på vores hostel er vidst det sted i nærheden, som har den bedste mad. Der er et mix af både indonesiske og vestlige retter, men efter danske standarder er det ikke noget specielt. Alternativt så tag æbler, müslibarer og diverse snacks med, det anbefales – både til måltider og på vandrerturene.

Alt i alt, så handler det jo ikke så meget om hvor man bor, da det meste af tiden bruges udendørs, enten nationalparken eller på hikingruterne i området.

Men det kan kun anbefales, at tage afsted hvis man tilfældigvis rejser rundt i Sydøst Asien. Derud over, så tror jeg også, at det er noget man skal gøre inden for de næste par år, hvis området ikke skal være helt ødelagt! Indonesien er et fantastisk land, der byder på så meget lækker natur, lige fra bounty strande til vulkaner, men de er bare ikke særlig gode til at passe på det. Der er så meget skrald over det hele og personligt frygter jeg, at deres natur har taget rigtig meget skade, inden for de næste par år, hvis ikke de får styr på det!

Når det kommer til transport, så er deres taxaer ret billige og ellers har de Grabcar, som er lidt a’la Uber. Vi fik en Grabcar til at køre os fra Surabaya lufthavn og til hotellet, 4 timers kørsel, for 200,-.

Vi havde undersøgt det offentlige transport, men mange af busserne kører først når der er passagerer nok, så stemmer ikke så godt med en punktlig tidsplan. 🙂

Ikke desto mindre, så er denne weekend en tur, som jeg altid vil huske! Aldrig har jeg overskredet en grænse så meget, samtidig med, at ha’ oplevet noget så smukt!

Nu sidder vi i lufthavnen i Surabaya og venter på flyet imod Singa! Om vi kommer hjem, det må tiden vise, for lige nu er der rimelig kraftig regn og torden!

Men god mandag til dig!
– Mia Sonali