Et nytårskompleks?

Nyt år og ny Mia? Det klinger bare super mærkeligt, og så alligevel – jeg har trods alt fået nyt efternavn i år, så på sin vis er det måske meget passende.

Nytårsaften og et nyt kalenderår – det hele emmer bare af noget nyt, og ikke mindst nytårsforsætter!
Men hvorfor er det vi har behov for et nytårsforsæt?
Jeg ved godt, at mange vil sige, at de ikke behøver nytårsforsæt, og hvis man vil ændre noget, kan man lige så godt starte d. 20 Maj som d. 1 januar.
Jeg vælger dog alligevel at kalde en lille smule bullshit, på de udtalelser.

Nuvel, måske er det ikke alle, der ligefrem laver en liste med nye mål. Men jeg tror fuldt ud på, at alle i større eller mindre grad tænker ”næste år skal jeg” eller ”næste år vil jeg”. For mange er det sikkert noget, de kun siger til sig selv, men ikke desto mindre, så sker det. Man har nogle ønsker og visioner for det kommende år, og det er da helt OK?
Jeg tror, at det for mange er en motivation, at se det nye kalenderår som en ren tavle – en ny startlinje.

Mine egne nytårsforsæt er ret simple, og alligevel meget personlige – de handler om at kombinere det personlige og materialistiske.
2017 har nemlig på mange måder været lige præcis dét år, som jeg havde brug for. Det har nemlig været året, hvor jeg endelig har fået banket ind i knolden, at det er OK at være mig, mig og hele det virvar af følelse, som nu en gang følger med min personlighed.
Samtidig blev 2017 også året, hvor jeg nåede til det punkt, at jeg simpelthen ikke orker at gå op i hvad folk mon mener om det jeg gør, har på eller de holdninger jeg har! Det gør mig tvært imod kun virkelig træt.
Det kan umiddelbart kan det lyde, som en ret åbenlys opdagelse jeg har gjort mig, men med presset om at leve det perfekte liv, så kan det altså være svært.

Dette betyder dog ikke, at jeg har opgivet jagten på det perfekte liv. Slet ikk! Jeg har dog bare valgt at angribe det fra en lidt anden vinkel.
For måske er det perfekte slet ikke så svært at opnå, hvis bare vi justerer lidt på dets betydning?
2017 har nemlig været året, hvor jeg endelig har forstået, at det ”perfekte” bør være subjektivt. Hvad der er perfekt for mig, behøver ikke være det for dig, og heldigvis for det! Mit perfekte liv bliver skabt af, at jeg gør lige præcis det jeg har lyst til, går op i og bliver glad af. Og det skal være keywords for 2018!

Og hvordan kommer det så materialistisk til udtryk? Jo, for hvis det perfekte pludseligt er subjektivt, og dermed ikke noget du kan finde den rigtige opskrift på instagram eller i et dameblad, så bliver du tvunget til at tænke nyt og kreativt, også i dine fysiske rammer.

For mig selv betyder det , at tøj og møbler er blevet skiftet ud, udelukkende fordi, at jeg ikke kunne se mig selv i det længere. Det virker måske som et overfladisk udkom af min prædiken om det subjektive perfekte liv, men det er rent faktisk vigtigt. For hvis man ikke udstråler det man føler og tror på, hvor dedikeret er man så? Og nej, det behøver ikke koste en million eller alt sammen blive gjort i morgen, det er en proces og det sker efterhånden.

Personligt er min garderobe blevet mere spraglet og mit soveværelse er pludselig blevet lyseblåt. Men det afspejler lige præcis dén følelse, som jeg træder ind i 2018 med. En følelse af ny energi og kreativitet.

Outfittet for i aften er et fint eksempel – jeg elsker mine store håndlavede guldøreringe fra Indien og mine spraglede sko fra Zara. Det gør mig allerede i godt humør, bare at kigge på det, og sådan skal det være!

Du må have en skøn nytårsaften!
– Mia Sonali!