Når det handler om alting og ingenting..

Mumbai – her skal du spise!

Når vi rejser gør vi ret meget ud af at undersøge, hvor man bør spise henne, men på denne tur har der været så mange andre ting, som har fyldt vores tanker.

Alligevel vil jeg dog lige anbefale et par steder, som du måske kan bruge hvis du står og skal Mumbai. Der både traditionelt indisk, vestligt og en blanding.

The Table – Colaba området
Vi besøgte ’The table’’ da vi havde brug for et lille afbræk fra den ellers så intense indiske mad! Stilen på restauranten er vestlig og kokken er oprindeligt fra San Francisco, så alt i alt er det hele meget internationalt, og det mærker man på deres menu. Det er primært vestligt mad, der dominere menuen, men det er super lækkert og meget smukt anrettet. Og så kan du faktisk få en rigtig lækker beef tenderloin, som ellers er ret svær at støve op i Mumbai.
Udover der gode mad, så er ’The Table’ renommeret for deres lækre drinks, og de lever i den grad op til deres omtale. Klientelet på restauranten er ligeledes meget vestligt, så hvis du vil ud og spise med Mumbais lokalbefolkning, så er det ikke lige her du skal lede. Prismæssigt, ligger restauranten også i de vestlige lag – for 3 retter inklusiv øl, vin og cocktails endte vi med at give 400,-

Pali Bhavan – Bandra området
Bandra området ligger i det vestlige Mumbai, og selve området er et godt sted at opholde sig om aftenen, da det områdets mange restauranter og barer liver op i takt med, at solen går ned.
Pali Bhavan er en af Sebastians yndlings restauranter i Mumbai, og han spiser der hver gang han har møder i byen.
Det var min første gang på Pali Bhavan, men bestemt ikke den sidste! Restauranten råder over to etager, og selve indretningen giver lidt associationer til Pirates of the Caribbean – de gamle lidt afskallede træ gelændre, lysekronerne og de mange billeder på væggen. Det har så meget charme!
Køkkenet er udelukkende indisk, portionerne er store og smager fantastisk. Restauranten er også populær blandt byens lokale, så gæsterne er meget blandet. Prismæssigt ligger den sig også i den lidt dyrere ende, men det kommer dog også til udtryk i både anretning og service niveau – det hele spiller!
For 5 retter mad til deling, inklusiv drikkelse, endte vi med at give 350,- pr person.

Sea Lounge – The Taj Mahal Palace Hotel.
Jeg har skrevet om restauranten før, men den er virkelig et besøg værd, hvis man gerne vil spise eller bare have en tår at drikke på Taj Mahal.
Restauranten serverer både vestlige og indiske retter, og det er ret store portioner. Der udover, så er restauranten placeret på 1. Sal med en super flot udsigt udover vandet og til the gateway of India. Indretningen har et temmelig britisk præg, men giver samtidige den der lille snert af royale følelse, som passer fint ind på Taj Mahal Hoteller.
Prismæssigt, er den en af de dyrere og det har helt sikkert noget af gøre med beliggenheden. Vi gav 500,- pr person for en frokost med vin og øl.

Det var lidt om mad, herfra mig!
Jeg håber, at du en dag får brug for det, for Mumbai er en sindssygt spændende by! Det er en storby i fremgang, der rummer så meget diversitet!

Dejlig aften til dig!

– Mia Sonali! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når det handler om alting og ingenting..