Søvnløse nætter...

Når det handler om alting og ingenting..

Det er virkelig sådan jeg har det i dag..

Vores rejse her i Indien er ved at have nået sin ende – jeg føler, at vi har været afsted i mindst en måned og alligevel så er tiden fløjet afsted.

Hvad jeg har fundet ud af, kan jeg du læse om i min næste klumme hos ChriChri, men jeg kan sige så meget, at jeg har været hele følelsesregistret igennem, jeg har grædt både af glæde og skuffelse.
Hvis du ikke har læst det seneste afsnit af klummen, så kan du finde det HER. Ja, det er måske nok lidt ananas i egen juice, men er jeg ærlig talt lidt stolt af mig selv, for det har virkelig grænseoverskridende sådan, at skulle dele ud af sig selv og en så personlig rejse.
Heldigvis, så har jeg nydt det hele vejen og folk har taget så fint imod det.

Udover vores rejse i Indien, så er vores store asiatiske eventyr også ved at nå sin ende! Rundt regnet, så er der kun 4 dage tilbage i Singapore, og det er virkelig svært at sætte ord på de tanker og følelser, der flyver rundt i den forbindelse. Singapore er de seneste to år blevet vores hjem og vores base, og jeg kommer til at savne både landet og vennerne herude, så sindssygt meget!

Hele den proces det bliver at kommer hjem igen, den tror jeg kun man kan sætte sig ind i, hvis man har prøvet bo udenlands. Det gør altså noget ved en, at blive flyttet ud af sine trygge danske rammer, og man ser pludselig livet i Danmark med helt nye øjne.

Seb og jeg er stadig hvad jeg selv vil betegne som et ret ungt par, men Singapore har i den grad været med til at modne os, både hver især, men også vores forhold. Det er på ingen måde de sammen to mennesker, som om et par uger igen er bosat på Frederiksberg.

Apropos Frederiksberg, så bliver de fysiske rammer også en del anderledes!
Vi går fra en to etagers lejlighed, til 55 kvadratmeter med et ”københavner” bad, jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at vi nok skal blive skide irriteret på hinanden i starten, over den manglende plads 😉 Men jeg glæder mig!
Lejligheden er købt dengang jeg stadig studerede til sygeplejerske. Jeg havde besluttet mig for, at tage den afsluttende klinikperiode i København, for at prøve nogle af de større hospitaler. København er, som du nok ved, ret umulig at leje noget i, så i stedet købte jeg min egen lille ”skotøjsæske” på Frederiksberg, for penge jeg tjente via tre studiejobs som sygepleje vikar.

Der er bare noget over ens første hjem, det er har en helt speciel betydning! Derfor skal indretningen også være gennemført når nu vi flytter hjem igen – jeg vil kunne se os og vores personlighed i lejligheden. Igen, vi er ikke de samme som forlod lejligheden dengang og det kommer nok også til udtryk i vores indretning.

Men før jeg kan begynde og tænke på Danmark, så er der jo trods alt stadig et par dage i Singa, og de skal nydes! Jeg skal besøge alle mine yndlingssteder og suge det sidste af byen til mig.

Nå, det blev vidst virkelig et oplæg om alting og ingenting, men sådan har dagen i dag bare været. Mit sind føles en smule udmattet af alle de indtryk der har været, de seneste par dage.

Du må have en skøn aften!

– Mia Sonali!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søvnløse nætter...