Instagram – fornøjelse eller forbandelse?

Personligt, ELSKER jeg Instagram! Jeg elsker i det hele taget bare at se på flotte billeder. Jeg bruger dagligt Instagram – hvis ikke jeg selv poster noget, så bruger jeg det til at søge på alt fra restauranter og rejsedestinationer til tøj og indretning.

Min egen profil, synes jeg, er et meget personlig! Den giver et indblik i min hverdag – dels som udenlandsdansker med mine rejser, men den viser også de ting, som har en helt særlig og privat betydning, for mig.

På trods af, at jeg finder min profil ret personlig, så er den alligevel ‘offentlig’.

Jeg har valgt, at den skal være offentlig fordi, at jeg som sagt, selv elsker at ‘surfe’ rundt derinde – så det virker passende at give lidt igen.

Lige så meget som jeg selv elsker dette socialemedie, så er jeg fornyeligt blevet konfronteret med hvor skadeligt det kan være. Jeg har selvfølgelig hørt om det før, men først fornyeligt kom det helt tæt på.

Resultatet af alle de smukke billeder som viser ‘den perfekte krop’, ‘det perfekte hjem’ og ‘moderigtige outfits, bliver for nogen en følelse af ikke at ku’ slå til og følelsen af ikke at være god nok.

En af de skønneste, stærkeste og mest succesfulde kvinder, jeg kender er brudt sammen. Kapløbet om at være ‘den perfekte mor‘ og ‘den perfekte kærester‘ med ‘det perfekte hjem‘ har overmandet hende.

Hun er træt og udkørt og føler ikke, at hun kan leve op til de standarder, der bliver sat for unge kvinder i dag! Overordnet set har det pres, som hun har følt, endt ud i både en spiseforstyrrelse og en svær depression.

Det er måske et ekstremt tilfælde, men som hun sad der og fortalte, så jeg ku’ alligevel ikke lade vær’ med at spørge mig selv; “Har vi egentlig et fælles ansvar for at vise virkeligheden og ikke kun alle de polerede ting?“.

Men så igen, hvor går grænsen? For omvendt set, så skal vi vel have lov at poste lige præcis hvad der passer os?

Jeg går personligt ind for, at vi skal poste ting der gør os glade eller som vi brænder for. For min skyld behøver en Instagramkonto ikke, at have et bestemt tema med perfekt manipulerede billeder! Det må faktisk meget hellere være en billeddagbog, hvor jeg føler at lære en person lidt at kende og ser hvad de brænder for.

Helt umanipulerede er mine billeder dog ikke, jeg smider skam også et filter på mine billeder og ‘justerer lidt på lyset’. Så helt ‘hellig’ kan jeg ikke være. Billederne er dog alle sammen taget med min telefon og uden andre store ‘tekniske opstillinger’, hvilket jeg er godt tilfreds med.

Hvad jeg prøver og sige er, at jeg egentlig sagtens tror, at vi alle kan klare en lidt mindre poleret hverdag 🙂

Rigtig god weekend!

– Mia Sonali