Min sidste dans..

I dag handler mit indlæg ikke om Indien, selv om det ville være oplagt. Men i dag har det ikke været dét, der fyldte mit hoved, det gør det måske senere når vi sidder i lufthavnen..

I dag fylder det faktum, at tiden i mit ‘Sunny Singa’ synger på sidste vers!
Jeg fik det ekstra at føle i dag, hvor jeg måtte tage ”afsked” med en rigtig god veninde herude fra, og det var ikke face to face, men over WhatsApp – vores rejse- og juleplaner har overlappet hinden flere gange, så det har bare ikke været muligt at ses.
Min ”sidste” besked til hende var følelsesladet og hendes besked retur fik tårerne til at vælte frem. Jeg har før skrevet hvor dårlig jeg er til at sige farvel og i dag kom det bare væltende – det var fuldstændig som at få et kold spand vand af ren virkelighed, smidt direkte i hovedet..
Men det høre sig jo med, gør det ikke? Når du udenlandsdansker, expat eller hvad fa’en det hedder, så hører det bare med at skulle sige farvel. Jeg hader det..

I går var vi også til ’Christmas dinner’ på Fullerton Hotel. Det er altid så overvældende smukt at tage på Fullerton, og det fortjente en pæn kjole og et sidste besøg. Vi har haft af de bedste, sjoveste, fuldeste og gladeste minder fra ’Sunday Brunch’ på Fullerton, med alle vennerne. Jeg skal så gerne tilbage dertil en dag.
Jeg er ikke kun typen, der knytter mig til mennesker – jeg knytter mig også til både steder og situationer, og jeg aner ikke hvorfor, men det gør det sgu bare ind i mellem lidt hårdt, at skulle sige farvel.

Heldigvis så har vi stadig nytårsaften i Singapore, og det skal holdes med en af de veninder, som betyder mest for mig herude. Hun kom ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt og det klikkede bare fra start af – jeg er så tosset med hende, at jeg også ved, at nytårsaften bliver en følelsesladet en af slagsen 😉
Men ikke desto mindre, så bliver årets sidste dans i mit Singapore og det føles fuldstændig rigtigt!

Om to små timer går turen mod Mumbai og jeg må hellere samle mig lidt sammen. Jeg ved endnu ikke hvad jeg helt præcis skal forvente af turen, men jeg forventer en form for udvikling – en udvikling af mig personligt eller blot af mine praktiske informationer, det må tiden vise. Måske de to ting egentlig går hånd i hånd på en sådan tur. 🙂

Hvis du vil læse mere om min tur, så smut ind på ChriChri og læs de to første “afsnit” af min klumme ‘Adopteret og ganske godt tilfreds‘ og ‘Om at finde sin “rigtige” mor‘, Linket er HER!
Hvis ikke du er den store læsehest, så kan du også følge med via instagram på @miasonali

Jeg glæder mig til at dele min rejse med dig!

Dejlig dag til dig!
– Mia Sonali!