Er du glad i maven?

For et par uger siden, da jeg var på besøg hjemme I DK, lavede jeg et kort interview omkring det at være ung og træffe store valg.

Det var første gang, at jeg egentlig rigtig fik sat ord på hele den proces man går igennem, når man vælger at rykke alt op og i den grad flytte ud af sin comfort zone.

At flytte til Singapore er uden tvivl mit, indtil nu, største og sværeste valg.

Den dag i dag, er jeg kun glad for vores valg – udefra set kan det måske også være svært at forstå, hvorfor det skulle kræve så mange overvejelser, når vi er et ungt par uden større forpligtigelser.

Sagen er den, at i efteråret 2015, var jeg endelig dér, hvor der skulle til at være lidt ro på i min hverdag. Jeg havde nået mit (daværende) mål – Uddannelse, fuldtids job, egen lejlighed og (som bonus) en dejlig kæreste. Det hele spillede, endelig.

Jeg flyttede hjemmefra som 16 årig, og har taget alle ‘uddannelsestrin’ uafbrudt – lige fra folkeskolen til sygeplejerskeuddannelsen.

I 2014 flyttede jeg fra Falster til København, uden at kende et øje på min nye skole, jeg begav mig ud i at købe min første lejlighed som 21 årig, som vel og mærke var indtjent via diverse studiejob. Alt i alt et ret drastisk skridt efter en lettere turbulent tid.

I sommeren ’15 skete det endelig – jeg blev sygeplejerske og blev fastansat på akut medicinsk afdeling! Målet var officielt nået og nu skulle der bare ro på, så jeg kunne fordybe mig i mit nye drømmejob.

I Oktober ’15 kom Seb hjem og fortalte, at han var blevet tilbudt job i Singapore, med start fra 1. Januar. I første omgang braste min verden bare sammen, jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle flytte fra den base, jeg endelig havde fået opbygget.

Men nu sidder vi her, et år senere, i Singapore og jeg har virkelig ikke fortrudt vores beslutning – hvilket nok først gik rigtig op for mig under interviewet, da jeg fortalt vores lille historie højt.

Det altafgørende for mig var to samtaler, som jeg havde med min far og svigerfar. Det skal dog lige siges, at hele familien har været enormt støttende.

Min svigerfar sagde; ”to år i det lange løb, erikke lang tid, men derimod vil to år i udlandet altid være nogle år man husker”.

Og hvor fik han ret! Det første år er fløjet afsted og det nuværende er allerede godt i gang.

Min far sagde til mig; ”Det er nemmere at tage afsted og komme hjem igen hvis du fortryder, end omvendt. Så længe du bare er glad i maven hele vejen igennem”.

Generelt er det et af de bedste råd,  jeg nogensinde har fået. Det der med lige at stoppe op og mærke efter om man egentlig er glad, sådan helt ’ned i maven’.

Mit ’nye’ mål for disse to år, er ganske enkelt at få en opleveren – at få rejst, set og oplevet så meget som muligt.

I morgen tager vi afsted igen og denne gang til Japan, næremere bestemt Tokyo og Kyoto. Jeg har mildest talt INGEN idé, om hvad jeg skal forvente!

Mit eneste kendskab til Japan er sushi og mine hudplejeprodukter fra Shu Uemura, som kun kan anbefales.

Jeg bliver forhåbentlig meget klogere i løbet af den næste uge – jeg glæder mig i hvert fald!

Skulle der sidde nogen derude med gode råd, ’must sees’ eller andre erfaringer fra Tokyo og Kyoto, så modtages de med kyshånd!

Ha’ en rigtig dejlig weekend!

– Mia Sonali