Rejselog: Upcoming Kuala Lumpur..

Vinterdeprimeret i 30 graders varme?

Ej, okay! En depression er måske så meget sagt, jeg har dog gået og være rimelig eftertænksom de sidste 14 dages tid..

Men i tirsdags landede min mor og hendes mand, hvilket har hjulpet en del på humøret.

Og så alligevel, for deres besøg i Singapore minder mig også om, at tiden herude er ved at slutte af. Det er faktisk skide mærkeligt at tænke på, og min holdning til det svinger ca. fra minut til minut..

Men ikke desto mindre så vil jeg prøve at se det som en mulighed! Når vi kommer hjem til København skal det være en ny start på mange ting!

Mit arbejde skal ikke komme i 1. række! Inden jeg tog afsted til Singapore, blev jeg gerne ekstra timer og dækkede 16-timers vagter, for at være en god kollega og lære mere – jeg kunne bare slet ikke holde til det.

Ud med det negative! Vi har i løbet af de sidste to år mødt så mange søde mennesker fra forskellige lande, kulturer og klasser og det har været fantastisk! Fællestrækket alle steder, har været en varme og positiv indstilling til mennesker – den grundholdning vil jeg gerne adoptere med mig tilbage til Danmark. Måske er en fremmed, rent faktisk bare en ven man ikke har mødt endnu.

Make over – Både fysisk og mentalt! Ikke nok de den positive indstilling skal ind, men samtidig skal det lave selvværd også ud. Personligt er der blevet rykket så mange grænser efter, at vi flyttede til Singapore, så overbevisningen om, at man kan hvad man vil, den er blevet klart stærkere! Fysisk, så skal mine yoga og løberutiner med hjem – det er virkelig så skønt! Derud over, så har jeg fornyligt klippet 30 cm. af parykken og smidt ALT mit tøj ud – måske jeg sku’ have gennemtænkt det lidt mere, men nu er det sket! Indtil videre har den nye garderobe kun budt på tasker fra Furla og Mulberry samt en jakke fra Tiger of Sweden, som de mest prangende køb, men mon ikke jeg finder min egen stil med tiden..

Overordnet er det de tre hovedting, som skal indarbejdes i hverdagen, når jeg kommer retur. Alt i alt må det nok siges, at det jeg for alvor har fået ud af vores expat-eventyr, er et bedre kendskab til mig selv og det tager jeg gerne med hjem.

Det kan føles skide surt at blive rykket op med roden og flytte fra venner og familie, men i sidste ende, så tror jeg altså ikke, at det er værre end hvad man selv gør det til.

Det var blot lidt mandags tanker fra mig!

– Mia Sonali!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rejselog: Upcoming Kuala Lumpur..