Local food og morgenhår..

Gæsterne er taget hjem og weekenden er for alvor overstået! Det har seriøst været en grå mandag i dag – ærlig talt så har det pisset ned det meste af dagen..

Det er så lige en af de ting man glemmer, når man bosætter sig under tropiske himmelstrøg – monsunregnen..

Ikke desto mindre, så har jeg fået ordnet lidt i lejligheden og jeg er begyndt at rydde lidt ud i alle vores ting. Da vi skulle flytte herud, gik det hele så åndssvagt stærkt, så vi fik ikke rigtig ryddet ud i noget og flyttemændene tog alt med, seriøst ALT! Jeg har fundet gammelt afdækningspap i en af vores kasser…

På fredag kommer flyttefirmaet og skal vurdere vores lejlighed igen, når det hele skal fragtes retur.

Mærsk stiller en container til rådighed, når tingene skal hjem, og det er op til flyttefirmaet at vurdere hvor stor en container, vi har brug for.

Det er total sindssygt, at vi allerede skal til at tænke i de baner, vi har trods alt stadig 4 måneder tilbage..

Den mere stille og praktiske dag har også medført en ret stille aften – faktisk har dagen været så stille, at jeg stadig har morgenhår og aldrig rigtig har fået min nattrøje af.. Heldigvis var aftensmaden i dag også noget af det mindst fancy, man kan finde i Singa – det hele er ikke altid rooftop barer og fancy food, på trods af hvad min insta måske afspejler 😉

I aften har vi spist på vores lokale hawker center – og jeg ELSKER det! I bund og grund er konceptet nok nemmest at sammenligne med Papirøen, hjemme i København.

Det er en overdækket hal med en masse små madboder og et fælles spiseområde.

I modsætningen til derhjemme, så bliver vores hawker centre rengjort af en del ældre mennesker – de sørger for at hente drikkelse til dig, rydde af og tørre borde af. Sammenlignet med derhjemme, kan det virke lidt barsk, at der går en 70 årig rundt og rydder væk efter en, når man har spist aftensmad, men der er faktisk en god grund! Singapore er et meget ”nyt” land – faktisk har det kun været selvstændigt i 52 år, og selve deres pensionsordning blev ikke indført før i 1955, hvorfor det i dag er den ældste generation der har det hårdest.

Favoritretten på hawker centeret, er uden tvivl wonton noodles med roasted duck, jeg kunne spise det hver dag – og så koster det kun en flad 20,- for en ret pæn portion med en lille suppe!

Seb og jeg har lavet en indbyrdes deal om, at vi skal rundt og spise lidt mere på de små lokale steder – både fordi, at vi snart skal skynde os, hvis vi skal nå at prøve alle de forskellige køkkener som Singapore har at byde på, men også fordi, at man faktisk kan spare en del penge ved det. Kort sagt, god mad til billige penge – what’s not to like! ;-).

I aften skal jeg fordybe mig lidt i Jan Grarups nye, 4 kg. tunge bog ”And then there was silence”. Vi forudbestilte den for flere uger siden og nu er den altså endelig nået frem! Lige så vel, som jeg er klar over, at der venter nogle barske og sørgelige billeder, lige så vigtig, synes jeg, at det er med bøger og budskaber som dette. Jeg er i hvert fald hammer spændt!