Når man pendler 10.000 km..

5 gode råd til den lange flyvetur..

Endelig er vi tilbage i Singa, efter at have været undervejs siden kl. 16 i går. Denne gang var Seb i det mindste med og det er bare  sjovere, når man ikke skal rejse alene.

Jeg indrømmer dog 100%, at jeg ikke er den bedste flyvekammerat – tværtimod så har jeg præsteret flere gange, at falde i søvn før flyet overhovedet er lettet.. Jeg har virkelig et godt sovehjerte i alle former for transportmidler – personligt giver jeg skylden til alle de kør-selv ferier, som vi var på, tværs gennem Europa, da min søster og jeg var børn.

Men ikke desto mindre, så har jeg alligevel, i løbet af det seneste 1,5 år fløjet på den gode side af 170.000 km, så lidt ved jeg da…

Jeg håber, at der andre, som måske kan få gavn af mine  flyverutiner – her kommer de i hvert fald. 🙂

fly1

1) Vælg et ordentligt flyselskab – det er måske nemmere sagt end gjort, da det kræver en lidt research. Men hvis prisforskellen ikke er svimlende, så er det altså godt givet ud, lige at undersøge de forskellige selskaber, når man skal flyve i +10 timer. Jo bedre selskab du vælger, desto bedre komfort, service og mad følger der også med. Alt i alt, har jeg selv fløjet med 10 forskellige flyselskaber og mine 3 favoritter indtil nu er klart; Qatar, Emirates og British Airways. Skal man flyve en smule billigere, så er Turkish Airlines og Finnair også ganske udmærket.

2) Klæd dig behageligt på! Personligt har jeg altid et par stofbukser på, forstået på den måde, at jeans er et total no-go på en lang flyvetur, da de strammer og ikke er særlig behagelige at sove i! Dertil, så er det en god idé at klæde sig varmt på – der kan godt blive koldt i kabinen og især på natflyvningerne! Selvom de fleste flyselskaber tilbyder tæpper, så er de oftest ret små og syntetiske, så en ekstra trøje er altid en god idé. En hættetrøje er især en god idé – når hætten er trukket op over hovedet, er der færre lys og indtryk, hvilket gør det nemmere at sove.

3) Pas på din hud! De lange flyveture er især hårde imod huden og luftfugtigheden i et fly er 20 procent lavere end den er på jorden. Personligt starter jeg et par timer før en lang flyvetur, med at lægge en maske fra Origins. Masken er dybderensende og indeholder bl.a. aktivt kul, som tiltrækker dybdeliggende snavs fra porerne.

Efterfølgende bruger jeg min yndlings trio fra Clinique, alle tre produkter er geniale når man virkelig skal sørge for at huden er optimalt fugtet og ser en smule frisk ud. Jeg har både produkterne hjemme og  rejsestørrelse – på den måde er de altid fast inventar  i håndbagagen. Faktisk kan de købes som et sæt og der er en god sjat penge at spare på at købe dem samlet.

Sidst, men ikke mindst så bruger jeg en god håndcreme, hvilken creme jeg bruger der variere en smule, men i øjeblikket er det denne fra L’Occitane. Den kan godt virke en smule olieret i starten, men den absorberes hurtigt og gør virkelig hænderne dejligt bløde.

image2

4) Bevæg dig på turen! Det er ikke godt for vores blodcirkulation at sidde stille i så mange timer og de fleste, der har fløjet langt, har også oplevet følelsen af at have let hævede fødder og underben, når man lander. Det kan derfor være en rigtig god idé at tage skoene af, så snart man kan, på den måde er der ikke yderligere pres på cirkulationen i fødderne. Derudover, så er det også rigtig godt at bevæge sig under flyveturen – om man laver yoga i sædet eller traver en tur op ad gangen, er egentlig lige meget, men det vil hjælpe din krop med at cirkulere.

5) Kom dit jetlag forkøbet! Når jeg arbejder som sygeplejerske, så har jeg før erfaret, at jeg fx er landet i København kl. 10.00 torsdag formiddag og skal møde på arbejde fredag morgen kl. 07.00 – i et sådan tilfælde er man lidt tvunget til at ”holde den gående” og ikke give efter for sin jetlag. Faktisk så er der et par ting som man kan gøre, allerede under flyveturen, for at mindske jetlag.

Når flyveturen er lang, så går den oftest på tværs af tidszoner, hvilket giver jetlag, men det er der råd for – så snart du sætter dig i flyet så stil dit indre ur efter destinationens tidszone og prøve at tilpasse dine spise- og soverutiner derefter. Det kræver lidt øvelse, men det virker rigtig godt!  En anden vigtig ting er at drikke masser af vand – luften i et fly udtørre kroppen og personligt får jeg mere jetlag hvis jeg ikke har drukket ordenligt.

En sidste ting er, at lade være med at spise under flyveturen – jeg har dog aldrig selv prøvet det, min appetit er bare for stor.. Tanken er, at man ved at faste ombord, tricker et indre ‘madur’ og hvis man venter med at spise til man er fremme, hvor man også kan sove, så skulle kroppen, eftersigende, komme hurtigere ind i de nye rytmer. Men jeg har som sagt aldrig selv testet det.

Det var et par fif, som jeg også selv har brugt de seneste 17 timer.

Nu er jeg endelig tilbage i tropevarmen og weekenden skal bare nydes! 😉

– Mia Sonali

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man pendler 10.000 km..