Søstersolidaritet, er du der?

1. Dec. og et farvel..

Normalt er jeg helt oppe og ringe når kalenderen skriver 1. December! Det er min yndlingsmåned på hele året og jeg elsker den stemning, der spreder sig alle steder. Men ikke i år..

Jeg havde faktisk slet ikke opfattet, at det var den 1. December før, at jeg så diverse instastories, her til morgen.
Jeg er sikker på, at min sædvanlige julesindssyge nok skal ramme mig, men jeg er også ret sikker på, at det ikke bliver før på mandag. I dag er jeg optaget af noget helt andet..

I dag er dagen, hvor hele vores lejlighed bliver pakket ned og vores møbler bliver shippet mod København.
Netop som jeg skriver dette, så render der 3 flyttemænd rundt nedenunder og er ved at angribe alle vores møbler med pap og bobleplast.image2

Det kommer faktisk lidt bag på mig, at jeg tager dagen så tungt, det har jo stået i kalenderen i de sidste to måneder? Men det er bare som om, at det hele bliver så virkeligt lige nu? Pludselig opstår der en masse tvivl om, hvor vidt vi egentlig er klar til at tage hjem? Skulle vi have taget et år mere? Har vi nu fået set og oplevet det hele?
I virkeligheden så ved jeg godt, hvad det handler om – det handler om et farvel.

Jeg er verdens dårligste til at sige farvel! Jeg får fysisk ondt i hjertet, min mave knuger sig sammen og jeg aner aldrig hvor jeg skal gøre mig selv, i dag er ingen undtagelse. Det er simpelthen så overdrevet følsomt, jeg ved det, men det er sådan jeg har det..

Det er en underlig størrelse, det der med at skulle sige farvel, for kan man overhovedet forberede sig ordentligt på det?
Jeg havde virkelig aldrig drømt om, at det ville være så svært for mig at skulle sige farvel til Singapore! I starten ville jeg slet ikke flytte herud og nu vil jeg ikke hjem – en af de situationer, der bevidner, at min mand ikke altid har det lige nemt 😉 Ej, men det positive må være, at når det er så hårdt at sige farvel, så betyder det, at jeg har haft det godt! Det betyder, at jeg virkelig har trives og knyttet mig til det liv, som vi nu engang har haft herude!

I bund og grund, så flytter vi først officielt fra Singa d. 2/1-18, men det samlede antal dage som vi har tilbage herude, det kan tælles på to hænder.
Derfor holder vi også ”afskedsmiddag” med en del af vennerne i morgen aften, det bliver garanteret kanon sjovt, som det plejer!
I bedste Singapore stil, så har vi planlagt ‘before dinner drinks’, middag, partybus og karaoke – det er en opskrift på succes!
Og det bliver endnu et minde, som kan sluttes til alle de fantastiske ting, som vi vil huske herude fra.

Da vi flyttede herud, skrev jeg et indlæg om hvor svær en beslutning det havde været (her).
I indlægget citerer jeg min far for at have sagt til mig: ”Så længe, at du bare er glad i maven, hele vejen igennem
og min svigerfar for at have sagt ”to år er ikke længe i det lange løb, men to år i udlandet, vil være nogle år man altid husker

Til det kan jeg nu sige, at jeg virkelig har været glad i maven hele vejen igennem! Der har selvfølgelig været nogle dage, som har været bedre end andre, men sådan ville det også være derhjemme.
Vores to år i Singa, vil altid være nogle år som vi vil huske glædeligt tilbage på. Tiden herude er fløjet afsted, og i det lange løb så fylder to år ikke særlig meget, når de fyldt med så mange nye oplevelser.

Alt i alt, så synes jeg, at vi ”stopper på toppen”. Vi stopper imens, at vi stadig synes, at der er dejligt herude og 2 år har været en helt passende tidsramme.
Jeg har mødt folk, der har forlænget deres kontrakter og i sidste ende, har de blot gået og længtes efter at komme hjem, det ønsker jeg virkelig ikke! Det ville kun ødelægge den sidste tid og det indtryk som vi stadig har af vores ‘Sunny Singa’.

Jeg vil prøve ikke at være en alt for stor ‘tude prinsesse’, så jeg kan nyde weekenden og de sidste dage herude, til fulde!

Du må ha’ en dejlig fredag!

Mia Sonali!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søstersolidaritet, er du der?