Søvnløse nætter…

Netop som jeg skriver dette indlæg, er klokken 03.30 om natten. Det er altså ikke en gang midnat i Danmark, men her er det allerede den 28/12, og jeg er lysvågen.

Jeg skal til møde på mit tidligere børnehjem Bal Vikas i dag, og jeg aner ikke hvad jeg skal forvente?
Jeg har læst historier om, at møder bliver aflyst eller folk får lov at sidde og vente i flere timer!

Jeg kan ikke rigtig finde ro og min appetit har været udeblivende siden i går aftes, jeg er simpelthen bare for spændt på hvad der skal ske, senere i dag!

I dette øjeblik ligger Seb ved siden af mig og sover tungt, jeg ville sådan ønske, at det var mig, men lige nu tænker jeg på alt det, der kan gå galt! Hvad hvis de aflyser? Hvad hvis de ikke har nogle informationer?
Min mave knyder sig sammen bare ved tanken om, at jeg ikke finder nogle svar.

Men egentlig er det sådan, jeg generelt har haft det, den seneste uge!

Og underligt nok, så har det fungeret at løbe det væk?
Når jeg løbere tænker jeg ikke på andet end, at jeg skal fremad..

Normalt er jeg svært allergisk over for de fleste former for motion, undtagen dans og yoga. Men i denne uge har løb fungeret som den bedste terapi og den bedste metode til at tømme tankerne..

Når jeg løber, så er der pludselig balance i det hele. Jeg tænker kun på at konkurrere med mig selv, og for et par minutter er omverdenen faktisk overflødig!

Nu er klokken 04.50, og jeg bør virkelig sove!
Jeg håber virkelig på, at jeg får noget klarhed i morgen, på Bal Vikas!

Dejlig dag til dig!
– Mia Sonali!