Debut hos ChriChri..

De seneste 24 timer, har nok været det døgn som jeg har frygtet mest og alligevel ikke har kunne vente på..

Jeg har været så sindssygt spændt på, hvad folk synes om min klumme hos ChriChri – mest af alt fordi, at jeg faktisk selv er ret stolt af den! Ja, lidt ananas i egen juice, må der gerne være 😉

Klummen betyder meget for mig, fordi emnet selvfølgelig betyder meget for mig – det er dybt personligt og en del af den historie, som jeg har med mig.
Indtil videre har der været så fin og sød feedback til mit skriveri og hurra for det! Men jeg har samtidig også fået en del spørgsmål om hvad jeg gerne vil med min klumme, hvad er formålet med den?
Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke rigtig, hvad jeg skal svare til dette og jeg ved egentlig heller ikke om jeg ønsker at finde et svar?
Jeg er egentlig ikke særlig ivrig efter at skulle definere alting i den proces, som jeg har gang i lige nu. Alt dette her er startet på en meget rodet måde og med et meget udefinerbart mål og det er jo faktisk gået ganske fint indtil nu J

Spørgsmålene, forventningerne og de både fysiske og mentale forberedelser for turen, bliver nok også det primære emne for næste uges klumme.
For undervejs som det her lille projekt har taget form, så går det mere og mere op for mig, hvor meget det faktisk fylder, ikke kun for mig, men også for mine forældre og ikke mindst min søster.
Jeg forstiller mig, at dette er et scenarie som mine forældre har set for sig lige siden den dag, de valgte at adoptere deres børn.

Hvordan føles det som forældre, når ens børn vælger at søge tilbage i en del af deres liv, som man ikke selv var en del af?
Det bliver jeg forhåbentlig klogere på og får skriblet lidt om i løbet af denne uge..

Ud over klummen, så har bloggen også fået sin egen lille debut. Jeg er klar over, at blogger universet er kæmpe stort, og jeg i det store hele, så er bloggen stadig ikke-eksiterende – men så mange hundrede besøg på kun to dage, det er alligevel ret stort for min egen lille elektroniske dagbog.
Det har også fået mig til at tænke på hvor påpasselig jeg egentlig bør være når jeg skriver noget herinde? Kan jeg stadig være lige så ærlig, reflekterende og personlig? Det har jeg i hvert fald besluttet mig for, at jeg vil være, da det lige præcis er derfor jeg valgte at oprette bloggen til at starte med.
Jeg trives bedst, hvis jeg bare kan få lov at være mig med det virvar af følelser som også følger med, og det er der plads til herinde.

Hvis du endnu ikke har læst min første klumme hos ChriChri, så kan du læse den her evt. som en god godnathistorie i aften 😉 Og lad mig endelig vide hvad du synes!