Hvorfor har du en blog?

De seneste dage, har dette emne virkelig været oppe og vende, både hos mig selv og blandt mine veninder..

Min blog har været hemmelig helt fra start af – hemmelig i den forstand, at jeg ikke har fortalt nogen om det og ikke har reklameret med den nogle steder. Årsagen til dette er, at jeg virkelig gerne har ville have mit helt eget frirum!
Et frirum til at skrive om alt af stort og små, som rør sig i min hverdag.

Men hvorfor har jeg så ikke bare skrevet en dagbog?
Det har jeg ikke fordi, at jeg egentlig godt kan lide idéen med en blog – jeg kan virkelig godt lide, at man alligevel, på en mere kreativ måde, kommer ud med nogle af de ting, som rør en. Det er mit eget lille forum, hvor jeg frit kan bringe de ting op, som rør sig i mig.
Hele det kreative aspekt er jeg siden blevet virkelig glad for! Måden man kan kombinere ord, billeder og design, det synes jeg virkelig kun er sjovt og hyggeligt at sidde og rode med.

At finde rundt i hele blogger universet har været en udfordring, men for hvert indlæg, føler jeg, at jeg får bedre fodfæste og mere klarhed over i hvilken retning, min blog skal gå.

Når vi om en lille måned tager afsted i mod Indien, for at besøge mit tidligere børnehjem, så er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg igen får brug for mit lille fristed – men denne gang har jeg faktisk lyst til at dele det, med dem jeg holder af.
Derfor bliver jeg også nødt til så småt at fortælle mine nærmeste, at bloggen eksisterer.
Jeg ved, at en del i min omgangskreds tænker deres omkring det at blogge og jeg kan egentlig ikke bebrejde dem – oftest synes jeg også selv, at hele dette univers bliver udstillet på en ret uheldig måde. Og skal jeg være ærlig, så er dette også en af de overvejende grunde til, at jeg har været afholdende fra at fortælle dem om det – mit ønske har været, selv at finde fodfæste og finde ud af om, det at blogge, overhovedet er noget for mig.
Alligevel, så er jeg dog sikker, at dem tættest på mig nok skal støtte op om det og resten kan jo bare lade vær’ med at læse med?

En af mine ældste og dejligste veninde har allerede fået nys om bloggen og hun spurgte ret hurtigt, om jeg havde fundet et tema – det har jeg ikke?

Min anden tætte veninde (som faktisk ved meget mere om blogs, end jeg gør) foreslog, at den nok kvalificerer sig som en livsstilsblog – hvis man går ud fra de forskellige kategorier, så passer det nok meget godt.
Men en livsstilsblog lyder også bare lidt for tjekket, stilet og velovervejet, sammenlignet med de tanker jeg har haft bag det her?

Overordnet set kan der siges om bloggen, at den handler om livet som udenlandsdansker i Singapore og de rejser vi har haft, herude i Sydøst Asien.
Men det er i den grad også en ret personlig og ikke mindst ærlig blog, hvor jeg har mit frirum til at skrive om det der nu lige ligger mig på sinde. Det fungerer bare rigtig godt for mig, med mit eget lille univers som, jeg kan hoppe ind og ud af.
Jeg tænker, at det ikke kan lyde helt fremmet for de fleste – starter man i bund og grund ikke med at blogge fordi, at man har noget på hjertet, som skal ud?

Lidt søndagstanker fra sofaen, her i Singa! 🙂
Vi går en uge i møde hvor vi bl.a. skal til Komodo Islands og videre til Bali hvor nogle af vores venner holder afskedsweekend.
Flere af vores venner flytter fra Singapore i disse måneder, det kommer lidt i ryk, da de fleste har 2-3 årige kontrakter.

Jeg hader at skulle sige farvel, jeg er så sindssygt dårligt til det, da jeg virkelig er tryghedsnarkoman, men min kære mand siger, at det er sundt at lære – måske han har ret?

God søndag til dig!

– Mia Sonali!