Vi er jo kun mennesker…

 

Okay, no big surprise, lige der. Og så alligevel!
De seneste to år har virkelig båret præg af nye venskaber og bekendtskaber, fra alle steder i verden – når jeg lister landende op i mit hoved, så er både Danmark, Sverige, Norge, England, Skotland, Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien, Thailand, Vietnam, Sri Lanka og selvfølgelig Singapore, repræsenteret. Så mange forskelligheder og ligheder på en og samme tid..

Før vi flyttede til Singa, havde jeg aldrig rigtig rejst, i hvert fald ikke på samme måde. Jeg har selvfølgelig været på familieferier osv. Faktisk, så er jeg super garvet i kør-selv ferier til Kroatien!
Men den der direkte interaktion, med andre unge, fra andre lande, som er i nøjagtigt samme situation som mig selv, den har jeg aldrig oplevet, før nu.
Og hvor det dejligt bekræftende i disse tider, hvor mit indtryk er, at flere og flere lader sig styre af frygten for alt det de blot ikke kender eller ikke forstår.

I løbet af de sidste to år har vi mødt så mange, især unge par, fra alle steder i verden og vi deler alle sammen de samme grundværdier og hverdagsskrubler! Det er bare så sindssygt dejligt og befriende, at vide, at hvad end du er fra Danmark, Frankrig eller Vietnam, så er dine hverdagsskrubler de samme.

Dette har også fået mig til at tænke på en lille episode fra vores bryllup i sommers. Præsten, som viede os i Tyskland sagde nemlig følgende i sin tale; ”Man skal huske, at der også lever folk på den anden side af bjerget, som også er ganske godt tilfreds”.
I overført betydning mener, han egentlig bare, at blot fordi, at folk lever anderledes end os, så betyder det jo ikke, at de gør det forkert eller er mindre glade af den grund.
Helt ærligt, så ved jeg ikke helt, om jeg forstod det før i tiden? Jeg anser ikke mig selv som en fordømmende person, men jeg tror alligevel, at jeg som så mange andre, har set mit eget liv, normer og hverdag, som det mest ”rigtige”.
Men sådan er det ikke længere..
Over de seneste to år er jeg ikke blot blevet mødt af mange forskellige nationaliteter, men også mange forskellige trosretninger, og det været så lærerigt!

Egentlig kan det hele koges forklare med en samtale, som jeg havde, med en veninde herude fra. Hun spurgte så sødt og nysgerrigt: ”Mia, hvorfor danser i egentlig om juletræet? Hvorfor tager i et træ indenfor, putter glimmer på og danser rundt om det?”
Jeg smiler ved tanken, både pga. selve samtalen, men også fordi, at jeg slet ikke kunne svare hende fyldestgørende nok.
Juletræet er en af mine yndlings ting i December og alt jeg ved er, at det vidst stammer fra Tyskland? That’s it, jeg ved seriøst ikke mere end det og alligevel, så er det noget af det vigtigste og ikke mindst ”normale” ved december måned!
Og så stod min veninde der og var så sød, uskyldig og nysgerrig, og ville egentlig bare gerne lære mere af om vores traditioner.
Den tilgang har jeg valgt, at adoptere over de sidste to år og jeg har i sinde at beholde den, når jeg kommer retur til Danmark 😉

For selv om alle de mennesker som jeg har mødt fra ovennævnte lande tror på nogle helt andre ting og dyrker nogle helt andre traditioner, så er vi jo kun mennesker og det tror jeg, er så vigtigt at huske!

Lidt refleksioner, sat i gang af weekendens tur på Bali, med vennerne.
Apropos Bali, så var Seb, en veninde og jeg de eneste fra gruppen, som kunne flyve hjem i går. Vi havde booket via Singapore Airlines, som var det eneste fly til Singapore, som ikke blev aflyst.
Resten af vores venner er stadig på Bali og de gør alt hvad de kan, for at komme derfra hurtigst muligt – jeg håber virkelig snart, at det lykkedes for dem!

Du må have en dejlig mandag!

– Mia Sonali!