Et kaotisk gensyn..

 

Vi er endelig fremme i Mumbai og byen har allerede overmandet os, som en stor eksotisk bølge, der har invaderet alle vores sanser.
Lydene, lugtene og menneskerne – det hele er så intenst. Men det er også nøjagtigt, som jeg husker det..

Mine følelser fra Nagpur er stadig ikke helt rystet ud af kroppen – vi havde en rigtig dejlig juleaften, med traditionel indisk mad og flotte drinks, så på den måde er der ingen klager! Men oplevelsen fra hospitalet og adoptionscenteret sidder sgu stadig lidt i mig..

Vi mødtes bl.a. med vicepræsidenten for det hele og hun havde sin klare holdning til, hvad hun mente mit biologiske ophav var; ’probably just born as a slum child’. Det føles som en stor spand hård og rå virkelighed, der blev kastet lige i hovedet på mig.
Jeg vil slet ikke lyde sippet og jeg var sgu godt klar over, at jeg nok ikke var født som indisk prinsesse, men det er bare en øjenåbner, og især i de her dage hvor vi bevæger os rundt blandt Indiens slumkvarterer..

Men at være ’born af slum child’ er måske også en ekstra god grund til at sætte pris på den hverdag jeg har i dag, og en ekstra god grund til at få noget meningsfuldt ud af tilværelsen. Jeg føler ærlig talt, at jeg har været skide heldig, når jeg ser de områder hvor jeg kunne være endt.

Selve Mumbai, har jeg virkelig glædet mig til at se igen! Det er ca. 12 år siden sidste gang jeg var her, og jeg har virkelig set frem til at opleve byen med voksne øjne. Jeg glæder mig til at tage det hele ind på ny..

Da besøget er et gensyn, så betyder det også, at det på mange måder bliver en tur down memory lane – ikke nok med, at vi skal besøge mit børnehjem, men vi skal også rundt til alle de ting, som jeg husker Mumbai bedst for.

Første punkt på listen bliver ’Gate of India’, hvor vi tog hen i går aftes, og det var lige små smukt og historisk, som jeg husker. Menneskemængden var også den samme, men det fyldte bare knap så meget, når man står der ved vandet og ser solnedgangen skinne ind på alle bygningerne – en meget voksen betragtning, ikke? 😉

Dagen i dag skal gå med sightseeing, så jeg lærer Mumbai bedre at kende – jeg har ikke selv planlagt et eneste punkt på listen, da Seb har stået for det hele, han er sgu da sød! 😉 Men kender jeg ham ret, så bliver det en rimelig intens og full on indisk oplevelse.

Hvis du vil læse mere om mit møde på børnehjemmet i Nagpur, så husk og følg med på ChriChri, hvor min næste klumme kommer op i morgen! Ellers kan du varme op med de to forrige HER.

Du må have en skøn 2. Juledag!
– Mia Sonali!